FORSIDE   HISTORIER   DEBATFORUM   CHAT   TOP TRÆTTENDE   SPØRGSMÅL OG SVAR   OM DENNE SIDE
     
 

Re: Du kunne også bare have fulgt loven

Anmeld indlæg

Dette indlæg er blevet læst 1113 gange.

Af: Hævneren77, ekspedient

Nej, det kan vi faktisk ikke blive enige om.

1)
Jeg er klar over at nogen butikker har det med at skrive bag på kassebonen at "det er kundens reklamationsbevis", men kundens rettigheder er nu engang dikteret fra folketinget og er at finde i købeloven og ikke på bagsiden af en kassebon hvor hvem som helst kan skrive hvad som helst. Og i loven er der altså intet nævnt om at reklamationsretten er betinget af at man opbevarer en lap papir som man fik i forbindelse med købet som bevis på at man må reklamere. Når det er sagt, stiller man sig selvfølgelig smartere som kunde ved at opbevare den, fordi man derved nemt kan dokumentere at købet af varen er foregået i pågældende butik, samt salgspris, dato osv. Det er klart at man ikke bare kan gå ind i en hvilken som helst butik og reklamere over sin vare. Men hvis det på anden måde kan bevises at varen er købt i den pågældende butik, så er kundens kvittering ligegyldig for hvorvidt butikken er forpligtet til at overholde reklamationsretten. Og det kunne det jo i dette tilfælde. Butikken var i stand til at slå købet op, finde kundens kvittering knyttet til, må man formode, personoplysninger på kunden til at kæde ham med købet. Og når det derved har været bevist at kunden har foretaget købet i deres butik af et produkt som nu er i stykker, så har butikken faktisk ingen ret til ikke at behandle sagen.

2)
Kunden kan faktisk have krav på at få repareret produktet. Hvis fejlen ikke relaterer sig til den tap der er brækket af, har kunden ret til at få udbedret fejlen - men selvfølgelig ikke til at få udbedret det med tappen hvis den er knækket som følge af forkert brug. For nu at genbruge mit eksempel med cyklen, så har du stadig ret til at få udbedret fejlen på gearsystemet, selv hvis du har lavet en dårlig lapning af et punkteret forhjul og måske er kommet til at smadre ventilen. For de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Og hvis der har været en produktionsfejl i gearsystemet bortfalder sælgers pligt til at udbedre denne ikke af at du selv har fucket noget andet op. Og hvis der er et elektronisk produkt der står af fordi et komponent på printpladen brænder sammen, så skal butikken afhjælpe det problem selvom der er en samle-tap der er knækket.
Endelig kan butikken faktisk også have pligt til at reparere ting som kunden selv ødelægger, så længe kunden ikke har ødelagt det ved forkert brug. Visse produkter er ment til at kunden selv skal foretage løbende vedligeholdelse og udskiftning af f.eks. batterier. Hvis du skifter batterier på din fjernbetjening og batteridækslet knækker fordi det er lavet af dårlig plastik eller konstrueret for svagt, så er det en produktionsfejl, og så har butikken pligt til at udbedre fejlen selvom det er knækket i kundens hænder.

Det der står tilbage er: I den pågældende sag har man konstateret at varen er købt i butikken. At reklamationsretten ikke er udløbet. Man har erkendt at problemet har en karakter som butikken må udbedre. Og så har man enten muligheden for at reparere. Og da det ikke har været muligt kan man ombytte til et identisk eksemplar. Og da det heller ikke har været muligt, skal man give pengene retur. Og det blev ikke gjort. Så købeloven er ikke overholdt.

Sendt den 6. december 2016 kl. 17:07.

Besvar dette indlæg

Tilbage til oversigten over indlæg


Hele denne tråd:

Du kunne også bare have fulgt loven. Hævneren77 - 27. november 2016 7:13.
   Re: Du kunne også bare have fulgt loven. Dtd - 29. november 2016 20:20.
      Re: Du kunne også bare have fulgt loven. Hævneren77 - 5. december 2016 18:31.
         Re: Du kunne også bare have fulgt loven. Dtd - 6. december 2016 15:29.
            Re: Du kunne også bare have fulgt loven. Hævneren77 - 6. december 2016 17:07.
               Re: Du kunne også bare have fulgt loven. Vrenak - 4. januar 2017 10:38.

Brugernavn:

Adgangskode:

Glemt adgangskode?

Opret ny bruger

Skrive uden at oprette?
 

NYESTE HISTORIER

"3 Kruner"
Gæst - 30/5 17:08

Bedrageri til 10 kr.
Bearhard - 21/5 15:14

Dum herre
Bissen Nede F... - 2/5 0:38

Ingen respekt for vores arbejde.
Gæst - 28/2 7:19

Møgfald
Gæst - 5/2 18:51


Flere historier

 

PÅ CHATTEN NU

0 brugere

 

NYESTE DEBATINDLÆG

Re: Dette er ikke det bedste ...
Muhh - 5/6 19:32

Dette er ikke det bedste ...
D A - 1/6 23:17

Re: Princippet...
D A - 3/5 18:00

Re: Princippet...
Bissen Nede F... - 2/5 20:58

Re: Princippet...
Bissen Nede F... - 2/5 20:36


Flere debatindlæg

 
Linkpartnere
 
hedehusene-arbejdsgruppe.dk
bolighit.dk
Kasinoking.dk
Solsikkens Sang
 
Afbudsrejser
Sjove spil
Hiccup.dk - om børnetøj
Casino bonus



(Vi optager ikke længere linkbytte)