Kvinder i mandefagDenne historie er blevet
læst 1231 gange. Af: Madam N, informationsmedarbejder Sidst i 70’erne blev jeg udlært som farvehandler. Efter endt læretid var jeg i en meget stor farvehandel, hvor vi var 10-12 ansatte. Den gang var det mildest talt ualmindeligt, at en farvehandler var af hunkøn, og følgende er bare én af mange lignende episoder:
K: Kunden
M: Mig
C: Chefen
En midaldrende mand kom ind i vores butik og gik lidt og så sig omkring. Vores politik var, at kunderne godt måtte gå og "ose" lidt, inden vi "påtvang" dem vores ekspertise. Efter at manden havde set sig lidt søgende rundt, gik jeg hen til ham.
M: Goddag. Kan jeg hjælpe med noget?
K: Goddag, Frøken. (Kunden mumlede noget, jeg ikke kunne høre)
M: Undskyld?... Er der noget jeg kan hjælpe med?
K:(målte mig en gang oppefra og ned) Ja. Jeg vil gerne tale med en MAND, der har forstand på farver!
Jeg studsede lidt, da man - efter min opfattelse - må gå ud fra, at en ansat i en farvehandel har forstand på farver.
M: Det kan desværre ikke lade sig gøre, men jeg vil gerne være behjælpelig.
Kunden målte mig igen.
K: Hørte De ikke, hvad jeg sagde? Jeg vil tale med en MAND, der har forstand på farver!
Kunden virkede nu decideret fjendtlig, og hvis blikke kunne dræbe, var jeg sikkert død i flere afdelinger. Jeg smilte, mens jeg tænkte: Sådan en stud! - og var glad for at tanker er toldfri!
M: Som jeg lige sagde før, så kan det desværre ikke lade sig gøre, men jeg vil meget gerne være behjælpelig, da jeg ER uddannet farvehandler.
Kunden målte mig en gang til, og så ud som om han var ved at koge over.
K: Hør unge dame: Nu skal De ikke være næbbet!
M: Det var bestemt heller ikke min mening; jeg oplyste bare om fakta.
Nu var jeg ved at synes, han var træls!
K: Jeg VIL tale med en mand!
M: Det kan desværre ikke lade sig gøre! Men jeg er også ansat til at betjene vores kunder.
K: Næsvise tøs! Jeg forlanger at få lov at tale med din chef!
M: Okay...
Jeg gik ned i baglokalet og kaldte på vores chef, som fulgte med ind i butikken, mens jeg forelagde situationen. - Det skal lige nævnes, chefen OGSÅ var af hunkøn og kun et par år ældre end mig.
C: Goddag Hr. Hvad kan vi hjælpe Dem med?
Kunden var nu spruttende og højrød i hovedet.
K: Hvad bilder sådan nogle møgtøser sig ind? Skal I lave grin med kunderne? Jeg FORLANGER at få lov at tale med chefen!
C: Det gør de allerede, Hr. Jeg er chef her i butikken, jeg ejer firmaet, og jeg har kun kvindelige ansatte, så dét, de forlanger, kan desværre ikke lade sig gøre. For øvrigt er vi alle uddannede farvehandlere, så vi har også alle fuldt ud kompetence til at hjælpe dem rent fagmæssigt. Noget helt andet er, at jeg ved, mine ansatte sætter en ære i at behandle vore kunder pænt, ordentligt og høfligt, så hvis de ikke kan tale ordentligt til mit personale, så kan de finde et andet sted at handle!
Manden flakkede et øjeblik i blikket, vendte så rundt på hælen og forlod skumlende butikken.
Det har vi grinet meget af siden. SÅDAN en stud!
26. juli 2010.
Kommentarer til denne historie: Please. Muhh - 26. juli 2010 7:39. Re: Please. Madam N - 26. juli 2010 11:00. Re: Please. Madam N - 26. juli 2010 11:25. Re: Please. Muhh - 26. juli 2010 11:36. Re: Please. Queenie - 26. juli 2010 11:55. Re: Please. Reolaben - 31. juli 2010 14:10. Re: Please. Siggi - 10. august 2010 10:22. Kommentér historien (ny tråd) |
|