De/du - og en god chef!Denne historie er blevet
læst 1291 gange. Af: Madam N, informationsmedarbejder Mide i 80’erne var jeg ansat i et firma, hvor vi havde flere forskellige afdelinger i det ganske, danske land, og vores øverste chef holdt hovedsageligt til på kontoret ved en gros lageret i samme by, hvor jeg var ansat i en af butikkerne. På dette tidspunkt var det efterhånden helt yt at sige De til kunderne, og vi havde måske et par stykker tilbage, som konsekvent titulerede os med "De", hvorfor vi gjorde det samme overfor dem. Virksomhedens politik var, at vi skulle lade kunden komme med udspillet; henvendte kunden sig til os med De, skulle vi besvare med samme talemåde, ellers var vi dus med alle.
En dag var jeg i færd med at ekspedere en sur, gammel knark, som endnu ikke havde ytret noget af betydning, endsige sagt hverken du eller De til mig, men jeg forsøgte på bedste vis at undgå den direkte tiltaleform, for ikke at gøre i nælderne. Manden var meget kræsen og meget kort for hovedet, og dét, han sagde, var hovedsageligt i en meget sur tone og fuld af negative bemærkninger om virksomheden - og kvindelige ekspedienter i særdeleshed. På et tidspunkt havde jeg bare fået nok, og besluttede mig for, at han ikke var værd at spilde en "De" tiltale på, og svarede, da han havde spurgt om den pågældende ting ikke fandtes i andre farver: "Jo, du kan også få den i.." Og mere nåede jeg ikke at sige, for så fløj han op, som en trold af en æske. "HVAD sagde du?!?" spurgte han. "Den kan også fås i..." "Nej! Det var ikke det, du sagde!" afbrød han mig. "Du sagde "DU" til mig!!! Hvem har givet dig lov til at sige "du" til mig?!?" Jeg svarede ikke på mandens spørgsmål, men jeg tog en dyb indånding og tænkte, at hvis han kunne titulere mig med "du", så kunne jeg gøre det samme med ham, men jeg ville ikke begynde at argumentere med manden. I stedet fortsatte jeg: "De kan også få den i..." men blev igen afbrudt. "Næh, næh, lille dame! DEN går ikke! Du har liiiige tiltalt mig med "du", hvilket jeg ikke vil finde mig i, og så skal du ikke tro, du kan redde den hjem ved at begynde at tiltale mig med "De"! Hvor er din chef? Jeg FORLANGER at tale med din chef?" Netop den dag, var vores øverste chef i butikken, og jeg gik direkte til ham og sagde, der var en ældre herre, der ville klage over mig. Chefen gik med hen til manden og spurgte, hvad det drejede sig om. "Deres unge dame tiltalte mig "du"!!!" "Ja, og hvad så?" svarede min chef. "Her i firmaet er vi dus med ALLE vores kunder. Og jeg er sikker på, at du får en førsteklasses betjening af vores unge dame her, for hun er faktisk meget kompetent." Jeg sendte min chef en stille tak i tankerne. Kunden blev nu meget fortørnet og gav sig til at overfuse min chef med de værst tænkelige ukvemsord; min chef havde jo tillads sig at sige "du" til kunden. - Det skal lige bemærkes, at min chef var på den ældre side af de 60 på dette tidspunkt, men han var meget ungdommelig i hele sin fremtoning. Kunden begyndte at skabe sig over, hvordan sådan en ung fløs kunne være chef i sådan en butik, hvortil min chef afbrød med følgende: "Faktisk er det mig, der ejer butikken. Og ikke bare butikken, men hele concernen, og jeg er FULDT UD tilfreds med mine ansattes formåen, så hvis der er noget, De ikke bryder Dem om, kan De finde et andet sted at handle." - Læg lige mærke til, at han denne gang sagde "De" til kunden. - Kunden bemærkede den ændrede tiltaleform, og spurgte så: "Hvorfor siger du pludselig "De" til mig?" "Tjah," svarede chefen, "der er mennesker, der er så ringe og opfører sig så ubehøvlet, at jeg ikke vil sige "du" til dem." Kunden gloede rasende på min chef, så vendte han om og marcherede ud af butikken, mens han bandede og svovlede. Min chef blinkede til mig, og jeg var ham dybt taknemmelig for hans måde at takle situationen på.
3 dage efter blev jeg ringet op af min chef; han ville lige fortælle mig, at kunden havde ringet til hovedkontoret for at tale med direktøren for concernen, hvilket jo var ham selv, og her brokkede han sig godt og grundigt over den møgtøs og den nævenyttige gavflab af en butiksleder, som han havde talt med i forretningen. Min chef havde så forklaret ham, at det var ham selv, manden havde talt med, og hans mening om manden stod stadig ved magt. Så bød han manden farvel og lagde røret på - men han syntes lige, han ville dele idiotens opførsel med mig. :o) 26. juli 2010.
Kommentarer til denne historie: Smukt! . Kasse1 - 26. juli 2010 14:30. Kommentér historien (ny tråd) |
|
