"Jeg ved hvad jeg ikke vil at jeg vil ville ..."Denne historie er blevet
læst 1978 gange. Af: D A, fhv. postomdeler, telefonabe og IT-nørd; nu bookingassistent (med indslag af telefonabe) -
da @ haderkunder.dk Endnu en bizar oplevelse fra svenske färdtjänstens verden (bogst. oversat "færdselstjenesten" –
rejseservice i amtsregi til borgere der af den ene eller anden grund ikke kan bruge offentlig transport).
En kunde ringer fra skadestuen og vil booke en sygerejse (hvilket ret beset er en helt almindelig taxatur, bortset fra at amtet betaler for fornøjelsen). "Så gerne. Må jeg bede om nummeret på dit sygerejsekort?" spørger jeg høfligt. Nej, sådan et havde han ikke.
Ingen problemer, svarer jeg, så skal du bare bede skadestuens personale om at udstede en såk. sygerejsebillet og ringe tilbage til os, så booker vi rejsen på et generisk kortnummer vi har liggende til lejligheder som disse. Nej, det gad han "fanme" ikke bruge tid på. Right-o, mester. Har du måske tilladelse til alm. färdtjänst ved siden af, spørger jeg så, for så booker vi rejsen på dét nummer i stedet for. Nej, det havde han heller ikke.
Nu er jeg officielt løbet tør for muligheder, men jeg bevarer overblikket. "Altså", forklarer jeg så diplomatisk som forholdene nu tillader det, "hvis du ikke vil vente på at personalet udsteder en sygerejsebillet til dig, og du ikke har tilladelse til alm. färdtjänst, så må det desværre blive taxa for egen regning.
Og det valgte han så i stedet for. Han ville med andre ord bruge et – ikke helt utænkeligt – trecifret beløb af egen lomme end at vente 5-10 minutter på at "søster Agnes" får ordnet en gratis sygerejse. Jaja, hans penge, hans problem, men hvor skide utålmodig er man *så*? 😃 😃 2. juli 2022.
Kommentér historien |
|
